Når sommertid bliver til vintertid, og novemberlyset bliver blødt og gyldent, inviterer vi til en af årets hyggeligste traditioner – Mortensaften på MARK.
Den 10. november fylder duften af and, julesalat og varme krydderier køkkenet, og vi serverer en 2-retters menu med respekt for traditionen og et strejf af MARKs moderne udtryk.
Rimmet og krydderet laks
med jordskokkecreme, julesalat og ristede valnødder
Grillet og confiteret and
med rødkål, pære, kartoffelmos og gastrique sauce med lang peber og gran
2 retter – 345 kr.
Mortensaften handler for os om at samle mennesker omkring god mad og ærlige smage.
Hos MARK serveres de klassiske retter, som man kender dem – men med et lille twist, som gør oplevelsen til vores egen.
Vi sørger for stemningen, maden og vinen. Du skal bare tage dem med, du har lyst til at dele aftenen med.
Historien fortæller, at Morten Bisp gemte sig i en gåsesti for at undgå at blive udnævnt til biskop.
Gæssene sladrede, og som hævn bestemte han, at man hvert år skulle spise gås – senere and – til minde om dagen.
Siden har Mortensaften været en fast del af november: et varmt måltid, inden vinteren for alvor begynder.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til Mortensaften på MARK – midt i København.